Fyraftensarrangement for FKF-medlemmer

Kom og mød Lars Christiansen – torsdag den 7. juni 2018  – kl. 16.00 – 18.00

Lars vil underholde med foredraget: ”Når sandheden skal frem”

 Lars Christiansen er en af dansk idræts største profiler i nyere tid. Ved DR’s Sport 2014-show blev han optaget som medlem af sportens ”Hall of Fame”. Ud over de markante sportslige meritter, er han kendt for sit gode humør og sine altid friske bemærkninger – en sportsmand med mening og kant.

Foredraget tager udgangspunkt i Lars Christiansens bog ”Når sandheden skal frem”. I et åbent og ærligt foredrag med samme titel, fortæller Lars Christiansen om de sejre og nederlag, hans liv har budt på.

Lars Christiansens foredrag er præget af stort engagement og høj underholdningsværdi. Det er inspirerende for mennesker – uanset hvor i livet de er. Her er virkelig tale om en karismatisk profil, der formår at bringe erkendelse og tro frem hos sine tilhørere.

 

 Arrangementets program:

Kl. 16.00 Velkommen til en sandwich samt sodavand og øl

Kl. 16.30 Lars Christiansens foredrag

Kl. 18.00 Tak for i dag.

 

Arrangementet er gratis og KUN for FKF-medlemmer.

Du skal på forhånd bestille en navnenoteret adgangsbillet hos FKF. Billetten er personlig og kan ikke overdrages.

Send en mail med emnet ”adgangsbillet” til fkf@frederiksberg.dk. Oplys dit navn samt afdeling.

Flere FKF-medlemmer i samme afdeling kan godt bestille i én mail, men alle navne skal stadig oplyses.

Når billetten er klar, får du besked om, at du kan hente den hos FKF, Rådhuset, 5. sal værelse 36.

Sidste frist for bestilling af billetter er torsdag den 17. maj 2018.