Den Kommunale Kompetencefond

Den Kommunale Kompetencefond er etableret ved overenskomstforhandlingerne i 2013 af KL sammen med Forhandlingskartellet, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA – Fag og Arbejde, HK Kommunal, Dansk Metal/håndværkerorganisationerne, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund, og 3F Fagligt Fælles Forbund. FKF er en del af Forhandlingskartellet, og er derfor også en del af fonden.

Formålet med fonden er at fremme og understøtte kommunernes kompetenceudviklingsindsats og sikre medarbejderne et øget kompetenceniveau; både til gavn for den kommunale opgaveløsning og for medarbejdernes udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet.

Vær opmærksom på,

  • at Frederiksberg Kommune skal dække 20 % af udgifterne til det uddannelse, du søger. Derfor skal du starte med at tale med din leder, og dernæst udfylde en ansøgning på www.denkommunalekompetencefond.dk.
  • Alle ansøgninger skal forbi FKF’s sekretariat og underskrives, før de sendes til Kompetencefonden.