Der skelnes mellem påbegyndt og ikke-påbegyndt afspadsering.

Påbegyndt afspadsering:
Påbegyndt afspadsering afbrydes, når konflikten iværksættes, og medlemmet bliver omfattet af denne.

Ikke-påbegyndt afspadsering:
Afspadsering, som er aftalt, men ikke påbegyndt, kan ikke påbegyndes, mens konflikten løber.

Efter konflikten:
Afspadsering, der ikke har kunnet holdes på grund af konflikten, må på ny aftales/fastlægges ved konfliktens ophør.

Ansættelsesforholdet afbrydes/suspenderes ved konfliktens start. Der optjenes derfor som hovedregel heller ikke anciennitet under konflikten.

Hvis man deltager i nødberedskabsarbejde, indgår dette i beregningen af beskæftigelsesanciennitet/erfaring osv.

Arbejdsmiljørepræsentanter er omfattet af konflikten. Arbejdsmiljørepræsentanter har således ikke som tillidsrepræsentanterne en særlig opgave under konflikten.

Medlemmer, som har ret til løn under barsel, og som har påbegyndt eller påbegynder barselsorlov under konflikten, får ikke udbetalt løn fra arbejdsgiveren. De berørte medlemmer vil derimod kunne få udbetalt barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark fra 4 uger før fødslen og kan herudover eventuelt få konfliktunderstøttelse fra sin faglige organisation.

Hvis medlemmet er på barselsorlov fx 8 uger før fødslen, kan pågældende alene få udbetalt konfliktunderstøttelse i perioden fra 8 uger til 4 uger før fastsat termin i overensstemmelse med den faglige organisations regler for udbetaling af konfliktunderstøttelse.

Efter konflikten:
Når konflikten ophører, genopstår arbejdsgiverens forpligtelse til at betale løn under barsel. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medlemmet fortsat er på barselsorlov med løn.

Den periode, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn under barsel, forlænges ikke med den tid, som konflikten har varet.

Medlemmer kan have beskæftigelse ved siden af hovedbeskæftigelsen. Medlemmer, som har bibeskæftigelse – fx undervisning – vil fortsat kunne varetage denne under konflikten. Det gælder dog ikke, hvis bibeskæftigelsen udføres som led i hovedstillingen eller ligger inden for det konfliktramte område.

Se også: Konfliktramt arbejde.

Elever vil som udgangspunkt ikke være omfattet af en konflikt. De skal – under forudsætning af, at de kan få den fornødne vejledning – så vidt muligt udføre det arbejde, som falder inden for deres oplæringsområde, og de modtager sædvanlig løn. Det gælder også ved eventuel hjemsendelse på grund af arbejdsmangel.

Der skelnes mellem ferie, som er påbegyndt før konflikten, og ferie, som ønskes påbegyndt under konflikten.

Påbegyndt ferie:
Hvis ferien er påbegyndt inden konfliktens start, afvikles den, som hvis der ikke var iværksat konflikt. Medlemmer, der påbegynder ferie inden konfliktens begyndelse modtager sædvanlig løn under ferien. Det bemærkes, at hvis konflikten er varslet til start ved døgnets begyndelse – hvilket ikke er usædvanligt – og ferien først starter ved normal arbejdstids begyndelse samme dag (fx kl. 7.00), anses ferien ikke for påbegyndt inden konflikten.

Hvis ferien afholdes som planlagt, og medlemmet bliver syg, kan medlemmet vælge enten at holde ferien alligevel eller sygemelde sig overfor arbejdsgiver. Hvis medlemmet sygemelder sig skal vedkommende sikre sig lægelig dokumentation for sygdommen fra første sygedag. Hvis der er tale om de første fem feriedage, anses ferien fortsat for at være afholdt, medmindre arbejdsgiver suspendere ferien. For så vidt angår de efterfølgende 20 sygedage, for hvilke der kan kræves erstatningsferie, må medlemmet anses for at være sygemeldt og har i den situation ikke længere krav på løn fra arbejdsgiveren. Se nærmere herom i ferieaftalerne.

Ikke-påbegyndt ferie:
Medlemmer, der er omfattet af konflikten, kan ikke påbegynde ferie, når konflikten er iværksat. Det gælder også, hvis ferien er aftalt inden konflikten.

Feriegodtgørelse mv.:
Feriegodtgørelse udbetales ikke under en konflikt, medmindre medlemmet fratræder sin stilling uafhængigt af konflikten.

Særlig feriegodtgørelse (ferietillæg og forhøjet ferietillæg) og udbetalingen af denne er ikke betinget af aktuel ferieafholdelse, men udbetales i henhold til ferieaftalen og aftalen om 6. ferieuge mv. senest den 1. maj, 31. maj og 31. august. Forhandlingsfællesskabet er bekendt med, at KL og RLTN tidligere har givet udtryk for den opfattelse, at særlig ferie-godtgørelse ikke udbetales under en konflikt.

Optjening af ferie:
Der optjenes ikke ret til betalt ferie under en konflikt.

Efter konflikten:
Ved konfliktens ophør skal ferie, der ikke har kunnet holdes pga. konflikt, aftales på ny. Arbejdsgiveren fastsætter – medmindre andet aftales med den ansatte – ny ferie med et varsel på ikke mindre end 1 måned for hovedferien og 14 dage for den øvrige ferie.

Fritstillede er som udgangspunkt alene fritaget fra deres arbejdsforpligtelse, mens de øvrige rettigheder og pligter fortsat består. Ved en arbejdsstandsning vil fritstillede være omfattet af konflikten og de vil derfor ikke have krav på løn mv. for perioden, hvor der er konflikt

Medlemmer, der ikke er omfattet af en konflikt, fordi deres organisation ikke er i konflikt, eller fordi der ikke konkret er varslet konflikt for medlemmerne på det pågældende arbejdsområde/pågældende arbejdsplads, har ikke pligt til at udføre arbejde, der er omfattet af konflikten (konfliktramt arbejde). En sådan vægring betragtes ikke som uberettiget arbejdsnedlæggelse og kræver ikke varsel fra disse medlemmers side.

Medlemmerne må dog ikke udnytte situationen til at nægte at udføre deres “normale” arbejde. Grænsen mellem “normalt” arbejde og konfliktramt arbejde kan være vanskelig at trække.

Eventuel uenighed om, hvad der er konfliktramt arbejde søges afklaret mellem FKF og Frederiksberg Kommune.

FKF udbetaler løn under konflikt, ekskl. pension og særlig feriegodtgørelse. Dette gælder for de første to uger af en evt. konflikt, derefter tager bestyrelsen stilling til konfliktunderstøttelsens størrelse på ny.

Der skelnes mellem kurser, som er påbegyndt, når konflikten bryder ud, og kurser, som er planlagt påbegyndt, mens konflikten verserer.

Påbegyndt kursus:
Har et medlem påbegyndt et kursus forud for en konflikts iværksættelse, har pågældende principielt pligt til at afbryde kurset. Det kan dog lokalt aftales mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, at medlemmet kan fortsætte kurset. Når arbejdsstandsningen er iværksat, udbetales der som hovedregel ikke løn under kurset.

Påbegyndelse af kursus under konflikten:
Medlemmet kan som hovedregel ikke påbegynde et kursus, mens konflikten verserer.

Kontakt FKF, hvis du er i tvivl.

Overenskomstansatte medlemmer i ledende stillinger over et vist løntrin vil ofte være undtaget fra konflikt.

Under en overenskomstmæssigt varslet konflikt har medlemmer i ledende stillinger, der ikke er omfattet af konflikten, samme pligt til at udføre såvel deres normale arbejde som arbejde, der ligger uden for dette område, som de har uden for konfliktsituationen. Hvis der lokalt opstår tvivl eller uenighed om, hvad dette indebærer, bør du i givet fald søge råd og vejledning i FKF.

Der skelnes mellem omsorgsdage, som er påbegyndt før konflikten, og omsorgsdage, som er planlagt påbegyndt under konflikten.

Påbegyndte omsorgsdage:
Er en omsorgsdag påbegyndt inden konflikten (fx kl. 23.00 og konflikten indledes kl. 24.00), kan den afholdes som planlagt. Er der tale om to omsorgsdage i træk og konflikten træder i kraft under afholdelse af omsorgsdag nr. 1, men inden omsorgsdag nr. 2 er påbegyndt, kan omsorgsdag nr. 2 ikke afholdes.

Medlemmet er ikke berettiget til løn fra det tidspunkt, hvor konflikten er trådt i kraft.

Under konflikten:
Omsorgsdage kan ikke – uanset om de er aftalt tidligere – påbegyndes under konflikt.

En arbejdsgiver kan før konflikten opsige en medarbejder med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår, selv om en del af opsigelsesperioden kommer til at løbe i konfliktperioden.

Hvis et medlem har sagt sin stilling op, før konflikten begynder, får opsigelsen virkning efter sit indhold. Løber opsigelsesperioden under konflikten, bliver medlemmet omfattet af konflikten på samme måde som andre medlemmer.

Der skelnes mellem orlov mv., som er påbegyndt inden konflikten, og orlov, som ønskes påbegyndt under konflikten. Endvidere skelnes der mellem orlov mv. med og uden løn.

Påbegyndt orlov:
Påbegyndt orlov kan fortsættes under en konflikt. Medlemmer, som har orlov med løn, får ikke udbetalt løn under konflikten.

Ikke-påbegyndt orlov:
Orlov med løn kan ikke påbegyndes under en konflikt. Ulønnet orlov kan derimod holdes og påbegyndes under en konflikt.

Ophør af orlov under konflikten:
Såfremt orlovsperioden ophører under konflikten, har medlemmet pligt til at vende tilbage til arbejdspladsen og bliver hermed omfattet af konflikten. Det gælder, uanset om medlemmet havde orlov med eller uden løn.

Der skelnes mellem seniordage, som er påbegyndt før konflikten, og seniordage, som er planlagt påbegyndt under konflikten.

Påbegyndte seniordage:
Er en seniordag påbegyndt inden konflikten (fx kl. 23.00 og konflikten indledes kl. 24.00), kan den afholdes som planlagt. Er der tale om to seniordage i træk og konflikten træder i kraft under afholdelse af seniordag nr. 1, men inden seniordag nr. 2 er påbegyndt, kan seniordag nr. 2 ikke afholdes.

Medlemmet er ikke berettiget til løn fra det tidspunkt, hvor konflikten er trådt i kraft.

Under konflikten:
Seniordage kan ikke – uanset om de er aftalt tidligere – påbegyndes under konflikt.

Der skelnes mellem sygdom, som opstår før konflikten, sygdom, som indtræffer under en verserende konflikt og (fortsat) sygdom efter konfliktens ophør.

Sygdom før konflikten:
Medlemmer, som er sygemeldt inden konflikten begynder, og som har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge betalt af arbejdsgiveren, er ikke længere berettiget til løn/sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra det tidspunkt, hvor konflikten iværksættes. Medlemmet vil i stedet have ret til sygedagpenge fra sin bopælskommune under forudsætning af, at vedkommende opfylder betingelserne herfor.

Sygdom opstået før konflikten medregnes i arbejdsgiverperioden, selvom der ikke betales dagpenge under konflikten.

Sygdom under konflikten:
Medlemmer, der bliver sygemeldt efter konfliktens påbegyndelse, har hverken ret til løn under sygdom eller dagpenge fra arbejdsgiveren eller bopælskommunen. Hvis sygdommen først indtræder under konflikten, løber arbejdsgiverperioden først fra konfliktens afslutning. Det forudsætter dog, at medlemmet genindtræder i sin stilling og melder sig syg.

Sygdom, som indtræder under konflikten, skal ikke meddeles til arbejdsgiver. Det gælder dog nødvendigvis ikke, hvis sygdommen er opstået under en ferieafholdelse, se: Ferie.

Efter konflikten:
Efter konfliktens ophør genopstår arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med sygdom. Det forudsætter dog, at ansættelsesforholdet genoptages, og at medlemmet fortsat er sygemeldt.

Når konflikten ophører, er medlemmet i samme omfang og på samme måde, som gælder normalt, forpligtet til at give arbejdsgiveren oplysning om indtrådt eller fortsat sygdom.

Tillidsrepræsentanter er som udgangspunkt omfattet af konflikten. Tillidsrepræsentanter vil have en vigtig rolle som formidler mellem medlemmerne og organisationen. På områder, hvor der skal etableres nødberedskab, vil tillidsrepræsentanten have en central rolle i forbindelse med indgåelse af lokale aftaler herom, hvorfor tillidsrepræsentanten på disse områder typisk vil være undtaget fra konflikten. Tillidsrepræsentanten vil også over for arbejdsgiveren skulle påtale eventuelle problemer ved gennemførelsen af nødberedskabet og medvirke til løsning heraf.

Tjenestemænd/reglementsansatte er ikke omfattet af konflikt.

KL har tidligere meldt ud, ”at de i forbindelse med overenskomstmæssige konflikter ikke pålægger tjenestemænd inden for tilsvarende stillingskategorier at udføre arbejde, der ellers skulle have været udført af de overenskomstansatte, der er omfattet af konflikten, medmindre hensynet til personers liv eller helbred, bevarelse af værdier eller andre vigtige hensyn tilsiger at arbejdet udføres.”

Hvis en tjenestemand/reglementsansat nægter at udføre konfliktramt arbejde vil der dog være en risiko for at tjenestemanden får en ansættelsesretlig sanktion. Tjenestemanden/den reglementsansatte vil derfor være nødt til at følge arbejdsgiverens anvisninger, men straks henvende sig til FKF.